• tirs
    08
    sep
    2020
    fre
    18
    sep
    2020
    - i samarbejde med Bergsten Timber og Bergsten Timber Interna­tional

     

    • Sted: Sibirien
    • Dato/tid: 8.-18. september 2021
    • Tilmeldingsfrist: 1. marts 2021
    • Mail for tilmelding: Christian Lyng, chl@fut.dk
    • Pris: 13.999,- kr.

    FUT er glade for i samarbejde med Bergsten Timber og Bergsten Timber Interna­tional at kunne invitere til Sibirien i september 2021.

    Den grove skitse er på plads, og vi arbejder tæt sammen for at få detaljerne på plads. Vi forsøger at arrangere så mange unikke virksomhedsbesøg, oplevelser og udflugter, som tiden tillader, samtidig med at deltagerne får tid til hygge og afslapning.

    Vi skal efter planen både i skoven, på savværk, limtræsfabrik, krydsfinersfabrik m.m. Turen går også forbi Baikalsøen, hvor vi skal nyde lokale specialiteter og nyde landskabet.

    Som nævnt er programmet ikke fastlagt, men det bliver lærerigt, socialt og unikt!

    Klimaet omkring Irkutsk i september kan være meget svingende – alt fra 10-30 grader – forhåbentligt er vi heldige og kan sidde udenfor en aften eller to og nyde et glas.


    Foreløbigt program:
    8. sept.: Afrejse (middagstid) – Københavns Lufthavn
    9. sept: Ankomst (morgen) – Irkutsk via Moskva
    9. sept: Indtjekning og dagen på egen hånd – velkomstmiddag ved FUT
    10. sept: Guidet tur ved Baikalsøen
    11. sept: Transferdag
    12.-17. sept: Fabriksbesøg, udflugter, sociale aktiviteter, tid på egen hånd, transfer retur til Irkutsk
    17. sept: Afskedsmiddag ved Bergsten Timber A/S og Bergsten Timber International
    18. sept: middagstid: Hjemrejse fra Irkutsk via Moskva – ankomst i Københavns Lufthavn ca. kl. 21.00

    – forbehold for ændringer


    Praktiske oplysninger:

    Afrejse fra Københavns Lufthavn den 8. september 2021. Hjemkomst til Københavns Lufthavn den 18. september 2021.

    Prisen per deltager er 13.999,- kr. og er inkl. overnatning i dobbeltværelse, fly, sociale og faglige aktiviteter, transfer med bus/fly i Sibirien samt fortæring alle dage. Enkelt værelse kan tilkøbes for 5000,- kr. per deltager.

    Bindende tilmelding til chl@fut.dk senest 1. marts 2021.

    Information om program, betaling og praktisk info følger på mail til de tilmeldte.

    Vi følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer omkring corona og melder ud til dem, som tilmelder sig, hvis vi skulle blive nødt til at aflyse.


     

  • lør
    26
    sep
    2020
    - en hyggelig eftermiddag i restaurant Grøften i Tivoli

     

    • Sted: Restaurant Grøften i Tivoli, København
    • Dato/tid: 26. september 2020 kl. 13.00 - 16.30
    • Tilmeldingsfrist: 15. september 2020
    • Mail for tilmelding: fut@fut.dk
    • Pris: 300,- kr. (indbetales til konto i Nordea 2237 – 1519394665) + indgang til Tivoli

    Det er med glæde, at FUT endnu engang inviterer alle vores medlemmer til at deltage i Branchefrokosten – en hyggelig eftermiddag i restaurant Grøften i Tivoli, København.

    Lørdag den 26. september 2020 kl. 13 samles vi igen, og vi er glade for at meddele, at arrangementet finder sted i Grøften i Tivoli, hvor vi i Teatercafeen skal nyde en dejlig stor Garderplatte med både snaps og kolde fadøl til.

    Prisen for arrangementet er 300,- kr. og indeholder Garderplatte, 1 stk. fadøl og 1 stk. snaps. Beløbet indbetales til konto i Nordea 2237 – 1519394665. Husk at anføre navn! Indgangen til Tivoli afholder man selv.

    Så ring til din bedste FUT ven og meld jer til – vi glæder os til at se jer.


     

  • tirs
    06
    okt
    2020
    fre
    09
    okt
    2020
    Få den nyeste viden om byggemateriale, og få produktkendskab og salgsargumenter tilpasset dine kunders købsadfærd

     

    Nu er det snart tid til årets studietur for trælastelever

    • Sted: Nordjylland
    • Dato/tid: 6.-9. oktober 2020
    • Tilmeldingsfrist: 14. september 2020
    • Mail for tilmelding: kac@bcsyd.dk
    • Pris: 500,- kr. (elever) / 1.995,- kr. (ikke elev men FUT medlem)

    Oplev produktion af nogle væsentlige produkter i din hverdag. Få den nyeste viden om byggemateriale, og få produktkendskab og salgsargumenter tilpasset dine kunders købsadfærd, som kan styrke dit daglige salgsarbejde. Bliv klogere på hvad du kan gøre for at styrke det passive salg gennem udstillinger og aktivteter hjemme i virksomheden, og få inspiration som du f.eks. kan bruge i forbindelse med din kommende fagprøve.
    På årets studietur kommer du til at opleve, hvordan nogle af de væsentlige produkter i din hverdag bliver produceret, når vi besøger Lindab, Aalborg Portland, Rold Skov Savværk, Knauf og Keflico.
    Udover at få den nyeste viden om byggematerialerne, kommer du hjem med produktkendskab og salgsargumenter tilpasset kundernes købsadfærd, som du kan bruge i dit salgsarbejde hjemme i virksomheden.

    Turen har udgangspunkt på Business College Syd – Mommark, og arrangeres i samarbejde med Handelsfagskolen i Odder og FUT.

    Den første dag bruges på sammenrystning og at lære hinanden at kende. Du vil blive undervist i - og arbejde med opgaver om - hvordan du kan styrke det passive salg gennem salgsfremmende udstillinger og aktiviteter i trælasten, og du får inspiration, du f.eks. kan bruge i forbindelse med fagprøven.
    Studieturen udbydes som valgfaget Vareeksponering og events, og der vil være opgaver undervejs, ligesom du vil få karakter for turen og den vil fremgå af uddannelsesbeviset.
    Målet med studieturens fag er:
    • Eleven skal kende en eller flere vare- eller produktgruppers brugsegenskaber, anvendelse og vedligeholdelse.
    • Eleven skal kende de forhold, som påvirker kundernes købsadfærd herunder forbrugerprofil, livsstil og trend.
    • Eleven skal kende til salgsfremmende placering i vinduer og salgsarealer.
    • Eleven skal kunne igangsætte salgsfremmende aktiviteter i salgslokaler og vinduer.

    Vi tager forbehold for aflysning eller ændringer alt efter udviklingen omkring Covid-19.

    Se studieturens program her

    Lidt om de virksomheder vi skal besøge, når vi drager til Nordjylland:

    Lindab
    Lindab startede i Jels i 1992 og er nu ca. 110 ansatte på matriklen - fordelt på produktions- og kontorpersonale.
    Lindab producerer produkter i tyndpladestål.
    I Jels produceres der tag- og facadeprofiler, RdBX lægter (gips lægter), inddækninger samt industri- og garageporte.
    Jeres besøg vil indeholde en fabriksrundtur samt en indføring i Lindabs produkter og services.

    Aalborg Portland
    Aalborg Portland er Danmarks eneste cementproducent, og verdens største producent af hvid cement. Aalborg Portland er en af de førende producenter i verden inden for at energioptimere produktionen af cement og derved reducere klimabelastningen.

    Rold Skov Savværk
    Rold Skov Savværk A/S er ejet af Lindenborg Gods A/S, der arealmæssigt er et af landets største godser. Rold Skov Savværk er en af fire datterselskaber i koncernen, der beskæftiger ca. 115 medarbejdere og har en omsætning på godt 200 mio. kr.
    Rold Skov Savværk A/S omfatter to savværksenheder i henholdsvis Arden og Sabro. Det er en af landets største grupper af nåletræsavværker for opskæring af konstruktionstræ med salg til såvel den danske som andre europæiske landes byggesektorer. Der skæres tilsammen ca. 145.000 m3 råtræ til ca. 70.000 m3 færdigvare.

    Knauf
    Knauf Danmark har hovedkontor i Hobro, hvor produktionen af ca. 90% af sortimentet indenfor gipsbaseret plade- og loftprodukter foregår. Der er pt. ca. 200 medarbejdere i Danmark.
    Er markedsledende på letbyg i Danmark og har en årlig omsætning på ca. 475 mio. kr.
    Knauf Danmark beskæftiger ca. 35.000 medarbejdere på verdensplan.

    Keflico
    Keflico har hovedkontor og lager i Støvring syd for Aalborg. Keflico er specialist i kvalitets hårdttræ, modificeret træ, krydsfinér, træfiberplader og mange andre inspirerende, træbaserede produkter til det danske byggeri og industrien.


     

  • lør
    07
    nov
    2020
    FUT Generalforsamling 2020 afholdes virtuelt fra Metabos lokaler i Taastrup

     

    • Sted: Livestreamning fra Metabos lokaler i Taastrup
    • Dato/tid: Lørdag den 7. november 2020 kl. 14.00-16.30
    • Tilmeldingsfrist: senest 1. november
    • Mail for tilmelding: fut@fut.dk
    • Pris: Gratis

    BEMÆRK:
    Tilmeldinger afgivet til den fysiske generalforsamling er slettet!
    Du skal tilmelde dig på ny til den virtuelle generalforsamling.

     

    Kære medlemmer

    Efter nøje og lang overvejelse har vi i bestyrelsen i FUT valgt, at vi i år ikke kan gennemføre en fysisk generalforsamling.
    Vi finder det, ligesom med branche­frokosten, ikke forsvarligt at invitere så mange mennesker fra nær og fjern til et socialt arrangement. Samtidig ændres restriktioner nærmest dagligt og økonomisk kan det have konsekvenser både for FUT og medlemmerne at forsøge at gennemføre arrangementet.

    Vi har i stedet valgt at gennemføre generalforsamlingen virtuelt. Vi er glade for, at vi har fået lov til at besøge Metabo og vil fra deres domicil livestreame generalforsamlingen.
    Generalforsamlingen vil kun indeholde normale formalier samt uddeling af fagprøve- og lærepladsprisen.

    Hvis man som FUT medlem er indstillet til en pris - eller er pårørende - er der mulighed for at deltage online og der er mulighed for at komme med kommentarer, spørgsmål osv.
    Da dette er helt nyt for os i bestyrelsen, er alle detaljer ikke på plads og vi håber på jeres forståelse herfor.

    Generalforsamlingen starter kl. 14 den 7. november 2020 – og man vil dagen før modtage et link, der bruges til at koble sig på arrangementet.

    Dagsorden

    1. Valg af dirigent
    2. Formandsberetning
    3. Fremlæggelse af revideret regnskab
    4. Fremlæggelse af budget
    5. Indkomne forslag
    6. Valg af bestyrelsen
    7. Valg af suppleant
    8. Valg af revisorer
    9. Eventuelt

    Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest den 19. oktober 2020 på mail mio@fut.dk

     

    Program

    kl. 14.00: Velkommen
    kl. 14.10: Indlæg fra Metabo
    kl. 14.20: Præsentation af fagprøvenominerede – Trælast
    kl. 14.40: Generalforsamling
    kl. 15.15: Præsentation af fagprøvenominerede – Byggemarked
    kl. 15.35: Uddeling af lærepladsprisen
    kl. 15.45: Uddeling af fagprøvepriser
    kl. 16.15: Tak for i dag og plantning af blodbøg

    Dagsorden og program er med forbehold for ændringer.