Nyheder

allanlundberg

Allan Lundberg startede med en ikke-kreditværdig brugthandel i 1994. Hårdt arbejde og en alternativ tilgang til tingene har gjort ham til ejer af en trælastkæde, der i dag buldrer derudaf

Af Louise Skjellum Strøbech

Med en far og mor der bestyrede hver sin bodega, lå det ikke lige til højrebenet, at Allan Lundberg, der er født og opvokset i Frederiksværk, i dag skulle blive en af de markante spillere i trælastbranchen. Og så alligevel. Som barn og indtil han købte Østerbro Tømmerhandel som 27-årig, var han meget aktiv spejder og siden tropsfører i KFUM. Desuden gik han til brydning og tilbragte mange timer i skoven med at løbe orienteringsløb.

– Der var ingen i min familie, der havde de interesser, men allerede tidligt vidste jeg, at jeg ville være tømmerhandler, skovløber eller forstkandidat. Enten skulle jeg arbejde i skoven eller sælge træ, fortæller Allan Lundberg, der i begyndelsen af sin uddannelse på Hillerød Handelsskole og læretid i Poul Christiansens Tømmerhandel (PCT) i Hillerød boede i kollektiv i Frederiksværk med en flok spejdervenner.

– Når jeg skulle i skole eller på arbejde i Hillerød, cyklede jeg. Hvis det blev dårligt vejr, låste jeg cyklen fast til en lygtepæl og blaffede resten af vejen. Det var sådan noget, man kunne dengang.

Havde tre jobs

Allan Lundberg er i dag ejer af fire tømmerhandler, af Københavns Listefabrik og medejer af eller partner i et hav af andre større eller mindre virksomheder eller ejendomsselskaber som bl.a. Designboard, Thye Hing Sawmill i Malaysia, Mesterpuds, Lundberg Ejendomme m.m. Han har da også altid været en ’man of action’ og lidt utraditionel i sin tilgang til tingene. Som f.eks. da han skaffede sig læreplads hos PCT i Hillerød.

– Jeg gik derind fra gaden af og sagde ’davs, hvem er det, der ansætter folk her?’ De havde faktisk lige været ude og søge folk, og spurgte, hvorfor jeg ikke havde sendt en ansøgning, som alle de andre. ’Fordi det er en fagmand, I skal have, og ikke en forfatter’, svarede jeg, og det syntes de, var en frisk attitude og bad om mine skolepapirer. Dagen efter fik jeg jobbet, fortæller Allan Lundberg, der var glad for sin læretid – både i trælasten og på Mommark.

– PCT var en rigtig god, gammeldags trælasthandel, og vi fik lov til at prøve det hele. Erling Rasmussen var en god direktør, der gav folk nogle udviklingsmuligheder, fortæller Allan Lundberg, der supplerede sin lærlingeløn med hele to ekstrajobs.

– Når man tænker tilbage, var det helt vildt. Ud over min normale arbejdstid gjorde jeg rent alle hverdage fra kl. 03-06 på Allerød Gymnasium, og arbejdede i PC Haveland om søndagen, hvor jeg solgte udestuer til private. Det var et godt ekstrajob, og jeg blev godt aflønnet, men jeg var træt hele tiden, husker Allan Lundberg, der allerede et halvt år inden han fik sit svendebrev, fik løn som udlært, hvis han lovede at blive.

Fra nul til seks millioner på to år

Allan Lundberg blev udlært i 1984, blev i trælasten indtil han skulle aftjene sin værnepligt, og kom da også siden tilbage til PCT. Men i 1986 blev han kontaktet af en af kunderne, Niels Hem, der spurgte, om han ville være med til at starte et vinduesfirma op. Det blev til to år i NH Døre og Vinduer, hvor de eneste to ansatte var Allan Lundberg og Niels Hem.

– Vi fik hurtigt en fantastisk forretning op og køre, bare os to på et kontor, uden lager og uden fabrik. Inden vi skulle mødes med kunden, kørte jeg ud og kiggede på ejendommen, og kunne derfor hurtigt give et præcist prisoverslag og komme med ideer til andre opgaver, vi kunne løse. Vi omsatte for seks mio. kr. efter to år, men så blev vi uvenner. Jeg ragede uklar med Niels om stort set alt, bl.a. om hvem der egentlig ejede virksomheden og hvordan vi forvaltede indtjeningen. Men jeg fortryder ikke de to år, for det var sindssygt lærerigt at arbejde sammen med Niels Hem, som jeg stadig betragter som en af mine vigtige mentorer, siger Allan Lundberg.

Jeg skal være selvstændig

Efter et år som kørende sælger i Hørsholm Trælast og fem år som ditto i nu hedengangne Avenue, der bl.a. solgte befæstelse til bygge- og anlægsbranchen, prøvede Allan Lundberg at købe Avenue. Men handlen løb ud i sandet, da ejerne ikke kunne beslutte sig.

– Det var der, jeg erkendte, at jeg gerne ville være selvstændig, og i december 1993 købte jeg så E. Madsen og S. Larsen Trælast, Nyt og Brugt på Østerbro, der bl.a. handlede med brugte lokummer, gulvbrædder og tagrender. De to ældre ejere ville sælge med det samme, så vi sad om aftenen kl. 23 og underskrev papirerne. Da jeg begyndte at ringe rundt til de forskellige leverandører, fandt jeg ud af hvorfor, for mange smækkede røret på, når jeg ringede og sagde, jeg ringede fra E. Madsen og S. Larsen Trælast. De havde ikke overlevet til 1. januar, fortæller Allan Lundberg, der fik en livline fra Peter Madsen (PM) i Roskilde Trælast.

– Han troede på mig, gav mig 100.000 kr. i kredit, og var en vigtig årsag til, at jeg kunne komme ordentligt i gang. Det er jeg ham evigt taknemlig for.

Trods den hjælpende hånd fra Roskilde blev det en hård første tid på Østerbro. Allan Lund-berg var alene i forretningen undtagen om formiddagen, hvor en tidligere medarbejder, der ikke fik løn men seks øl og en pakke cigaretter dagligt, gik til hånde.

– Klokken 11 blev han sendt hjem, så var han for fuld, fortæller Allan Lundberg, og hiver en smertefuld men også lidt komisk erindring op af hatten:

– Der var ikke mange kunder i starten, og på den dårligste dag havde vi en omsætning på 60 kr. De 40 af dem gik så til øl og cigaretter til medhjælperen, siger Allan Lundberg, der efter ni måneder som selvstændig måtte sælge villaen i Holte og flytte med hustruen Sanni ind i en 46 m2 stor lejlighed ovenpå trælasten.

I hverdagene mødte han i god tid før åbningstid, og pakkede og kørte selv varer ud efter lukketid kl. 17. Weekenderne brugte han bl.a. på at gå rundt til de mange lokale kolonihavehuse med annoncer, som han selv producerede på farmorens Handicappedes Kuverteringsbureau, der også var et trykkeri.

– Det genererede faktisk mange kunder. Jeg fik en snak hen over hækken om deres behov og de varer, vi havde i annoncen, og de var altid overraskede over, at det var mig, der var ejeren. Jeg var jo kun 27 år. Men stille og roligt voksede butikken, og vi fik flere og flere nye varer, siger Allan Lundberg, der stadig solgte ud af de brugte varer frem til 1998.

Verdens største sortiment

I 1997 flyttede Allan og Sanni Lundberg til en lejet gård i Smørum, der stadig fungerer som lager. Og i 1999 gjorde han sin vel nok vigtigste handel: Han købte Nørrebro Tømmerhandel samt 1800 sæt jern til profiler fra Ingolf Sørensen, der havde haft en drøm om at opbygge Danmarks største sortiment af trælister. Allan Lundberg ansatte sin far, der brugte 80.000 kr. på at producere nye kataloger, besøge tømmerhandler i hele Danmark og opbygge det, der i dag er Københavns Listefabrik i Søborg. Virksomheden udgør en betydningsfuld del af Østerbro Tømmerhandel Gruppen – og er optaget i Guinness Rekordbog for at ligge inde med verdens største sortiment af trælister.

Gennem årene har der også været flere opkøb eller investeringer, der er gået knapt så godt. Forkerte personer er blevet givet for meget ansvar, og trælaster er blevet købt eller åbnet og lukket igen.

– Ja, jeg har sat mange skibe i vandet, men de mindre gode indkøb har aldrig afskrækket mig, siger Allan Lundberg, der i dag ejer en trælastkæde, der buldrer derudaf og sætter den ene interne omsætningsrekord efter den anden.

– I november 2017 satte vi vores hidtidige all-time-rekord med en omsætning på 15,25 mio. kr. Den slog vi i maj i år med en omsætning på 16,8 mio. kr. Så det går stærkt. Vi har haft fremgang uafbrudt i 13 år, selv under finanskrisen hvor alle fyrede folk og skar ned i vareprogrammet. Vi ansatte dem, de andre fyrede, og øgede vores produktsortiment. Det er vel et meget godt billede på, at vi gør tingene lidt anderledes her.

 

Uden medarbejderne er der ikke nogen virksomhed

Noget af det, Allan Lundberg har taget med fra sin læretid, er den administrerende direktør Erling Rasmussens holdning om, at der ikke er nogen begrænsninger.

– Han var meget kreativ. Vi kunne løse det hele. Hvis folk ikke havde nok penge, blev der f.eks. taget pant i det kommende byggeri. Så havde han da det, hvis det gik helt galt, siger Allan Lundberg, der selv har indført de gamle handlingsskabende dyder og værdier som ’Enhver medarbejder har handlepligt’, ’Vi vil ikke høre et nej’ og ’Vi sætter en ære i at levere det hele’. Desuden lægger han vægt på glade og tilfredse medarbejdere samt rigtig håndværkerstemning i butikkerne.

– Uden medarbejderne er der ikke nogen forretning. Det skal være lidt ligesom i spejderflokken: Det skal være sjovt at gå på arbejde, vi skal respektere hinanden og vores forskelligheder, og der skal være plads til alle. Faktisk har jeg ledelsesmæssigt taget en masse med mig fra spejderne, hvor der netop er plads til at alle kan finde det, de er gode til. Om du er motorisk handicappet, er autist eller har ADHD, så er der plads i spejderflokken, så længe man holder aftalerne indbyrdes og arbejder sammen som et hold. Dét har jeg taget med mig videre, og har altid haft en masse skæve eksistenser ansat, bl.a. en del alkoholikere, der er blevet rettet op, fordi det har betydet noget for kollegaerne, om de er på arbejde. Alle kan jo noget, bare de får chancen, siger tømmerhandleren, der sjældent oplever, at der er medarbejdere, der siger op og rejser.

– Af de få der rejser, kommer ca. 80 % tilbage efter et par år, vurderer Allan Lundberg, der har en samlet årlig omsætning på 160 mio. kr. og beskæftiger ca. 65 ansatte. Inden udgangen af 2020 er målet, at Østerbro Tømmerhandel Gruppen skal nå en samlet årlig omsætning på over 200 mio. kr. og øge antallet af medarbejdere med yderligere 15. Det kræver en vækst på omkring 10 % om året.