Nyheder

Vi er alle sammen del af en branche, der er enormt foranderlig. Kigger man blot et halvt århundrede tilbage, var trælasten og byggemarkedet verdener fra det, vi ser i dag.

Nogle af os kan huske, hvordan de gamle tider var, og andre kender kun tingene, som de er i dag.

En stor del af FUT er vores fortid, og der er ikke noget mere spændende end at høre om, hvordan tingene var en gang.

Lars Lyngskov, der har været FUT medlem i mere end 40 år, har ved at skrive bogen ”Historien om Vordingborg Trælasthandel A/S” givet os ’unge’ mulighed for indsigt i svunden tid – og samtidig givet de ’gamle’ mulighed for tilbageblik og opfriskning af, hvordan det var i trælasten.

En fin historie, der klart kan anbefales.

Bogen kan erhverves i den lokale Bog & Idé.