Nyheder

Generalforsamlingen 2015.

Fagprøvepriser, networking og faglige indslag i høj klasse.

Dagen kom, hvor den traditionsrige generalforsamling blev afholdt. Vi var på besøg hos Lindab i Jels, som diskede op med det helt store program, middagsbord og en rigtig spændende rundtur i produktionen.

Det var også dagen, hvor talenterne i branchen blev hyldet. De traditionsrige fagprøvepriser blev igen uddelt og i år, var der som noget helt nyt og priser til byggemarkedseleverne.

FUT vil favne hele byggecenteret, og derfor er der i år to fagprøvepriser, både en til trælast og en til byggemarked.

Vinderen af trælastprisen og vinderen af byggemarkedsprisen, skulle vise sig at komme fra samme afdeling hos Davidsen i Brørup. Dennis Rasmussen vandt trælastprisen med sin opgave ”til kamp mod støj” og Camilla Mathiesen vandt byggemarkedsprisen med sin opgave ”få gadens grønneste plæne”. Det var to opgaver, der virkelig excellerede på deres udgangspunkt i en konkret problemstilling for slutbrugeren og som var suppleret med en teoretisk tilgang i høj klasse.

Dagen bød også på foredrag af Klaus B. Rasmussen, som er CEO i Sønderjydske Elite. Han budskab var, at sammenhold, ydmyghed og kampgejst er vejen frem. Det kan vi videreføre til vores arbejde i FUT og generelt i branchen. Vi skal stå sammen!

 

Se en udvidet udgave af denne artikel i det kommende FUT Blad. Flere billeder fra dagen er på vej, så følg med på siden.

 

FUT takker de deltagende og vores vært Lindab, for en kanon hyggelig dag

fut_bestyrelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.