Nyheder

Uddrag fra FUT Bladet.

Tiden er vokset fra at diskutere om management eller leadership er vejen frem i moderne ledelse. Ny forskning viser, at virksomheder, som praktiserer topstyret ledelse, klarer sig væsentligt bedre end virksomheder, som bruger inklusion

Ph.d. i organisation og virksomhedsledelse ved Syddansk Universitet Ole Kolding har netop afsluttet 2 års forskning i KJU ledelsesmodellen, som entydigt viste ledelsesformens overlegne potentiale. Ole Kolding har gennem 2 år fulgt 32 danske engrosvirksomheder, som praktiserer KJU ledelse, hvor 4 af disse befinder sig i trælastbranchen.

Formålet med undersøgelsen var at klarlægge, hvorvidt disse virksomheder klarer sig bedre end konkurrenter, som bruger traditionelle ledelsesformer. Ved benchmarking med virksomheder, som bruger andre ledelsesformer, viser Ole Koldings forskningsresultater opsigts vækkende fordele ved at bruge KJU modellen.

Alle 32 virksomheder, som deltog i undersøgelsen, klarede sig væsentligt bedre end deres konkurrenter, og hele 29 af dem kunne præstere en egenkapitalforrentning på mere end 10 %. Til sam- menligning var egenkapitalforrentningen i de 32 virksomheder, som brugte andre ledelsesformer, kun 4,2 %.

Asiatisk diktator lagde grundstenene

KJU modellen stammer oprindeligt fra Asien, hvor den blev udviklet op gennem nullerne. Ledelsesformen bygger på ”ingen over og ingen ved siden af” princippet og er en topstyret ledelsesform, hvor alle beslutninger bliver truffet et sted.

Kim Jong-un, som af mange betragtes som KJU  modellens fader, og  som  da også lægger navn til modellen, har med stor succes indført frygt som virkemiddel til at praktisere sin ledelse.

Ole Kolding udtaler, at det grundlæggende gælder om at fjerne medarbejderens basale behov for at opnå fuld kontrol over organisationen, og her er frygt et fantastisk virkemiddel.

– KJU ledelse skaber bundlinje, udtaler John Jensen, ejer af Tømmergaarden i Glostrup, som er en de 4 virksomheder i trælastbranchen, som deltog i undersøgelsen. John Jensen påpeger dog, at modellen har været uhyre svær at implementere, da de fleste danskeres fysiske behov er opfyldt.

– At sulte medarbejderne er jo ikke muligt i Danmark, så derfor bruger jeg frygt til at presse mine medarbejdere med, fortæller John.

Uden indførslen af denne ekstremt effektive ledelsesform havde vi allerede i starten af finanskrisen måttet smide håndklædet i ringen og lade os opkøbe af udenlandske kapitalfonde fortsætter han

Vinder frem i krisetider

De seneste års finanskrise har øget kravene til effektiviteten i danske virksomheder, og Ole Koldings undersøgelse har da også fået stor opmærksomhed i Erhvervs- og Vækstministeriet.

Ministeren udtaler:

– Dansk konkurrenceevne er voldsomt under pres, og jeg ser en gylden mulighed for Danmark for at effektivisere os ud af krisen med KJU modellen.

 

Ministeren lover endvidere at nedsætte en kommission, som skal undersøge potentialet af modellen i dansk erhvervsliv.

 

– Kommission 27213 har første prioritet, da den anses som den vigtigste hjørne- sten i regeringens 2020 plan, siger mini- steren.

tandsmed FUT

 

 

 

 

 

 

Journalist & Cand. Pind

F.U. Tandsmed

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.