Nyheder

Lars Kragelund, tidligere bestyrelsesmedlem og senere formand i FUT, har viet sit liv til træpladernes verden og heri skabt sig en flot karriere, et omfattende netværk samt venskaber i ind- og udland.

Tekst og foto af Bo Louring

Porten til forpladsen glider langsomt og majestætisk op betjent af denne artikels hovedperson.

Klokken er 09.30 en smuk lørdag i august, hvor turen er gået til Horsens. Den imponerende mørke bygning fra 2018 på 18.000 m2 på Orionsvej 5 fylder hele forruden. ‘Du er ankommet til DLH’, siger min GPS.

Det hele startede med en fætter for Lars Kragelunds vedkommende. Fætter Per Nielsen var i 1982 sælger for Aalborg Tømmerhandel, der var ejet af Det Danske Trælastkompagni import og distribution A/S (DDT).

Per fortalte, at DDT søgte en elev, så beskeden til Lars var at tage fat i Kim Nielsen, som var forvalter på DDT’s lager i Svenstrup. Efter mødet skulle Lars sende en håndskrevet ansøgning til direktør Koch i DDT på Park Allé i Aarhus.

Lars startede med at være det første år på lageret i Svenstrup, herefter tre måneder i Silvan Aalborg, senere tre måneder i Aalborg Tømmerhandel og resten af læretiden på kontoret i Aarhus.

– Da jeg er født og opvokset i Gug ved Aalborg, var det jo lige i nabolaget og på min hjemmebane, fortæller Lars, som nu er 58 år og still going strong.

– I 1984 blev jeg fastansat som intern salgsassistent på kontoret i Park Allé, hvor der var dresscode. Det betød, at jeans ikke var en del af påklædningen, men skjorte, slips og herrebenklæder hver eneste dag. I 1985 flyttede vi til Søren Frichs Vej, hvor Trælastafdelingen kom til at ligge på første sal, og ‘Diverse- afdelingen’ lå i stuen. Et frygteligt navn til en afdeling, der handlede med plader og krydsfiner. DDT-koncernen omsatte dengang for ca. 900 mio. kr., så der er sket en enorm positiv udvikling siden, smiler Lars.

– Jeg fik firmabil i 1987 og kom på landevejen i det syd- og sønderjyske område, altså syd for landevej A 15. Jeg besøgte primært tømmerhandlere og enkelte byggemarkeder helt frem til 1995. Det var helt normalt, at man sov på hotel, hvis man var langt væk hjemmefra f.eks. i Esbjerg eller Sønderborg.

Dagligdagen var kundebesøg de fire første dage i ugen, så fredagene skulle tilbringes på kontoret. En arbejdsdag bestod af 4-6 kundebesøg, og de meget vigtige rejserapporter skulle dagligt sendes til kontoret med det kongelige danske postvæsen. Efter hvert besøg skulle der derfor indtales en rapport på min lille diktafon.

Nogle sælgere kunne forfatte vildt lange beskrivelser af besøget, især hvis der ikke var blevet solgt noget, og enkelte sælgere prioriterede hver gang at nævne, hvad der var blevet solgt på besøget. Disse indtalte kassettebånd blev lagt ned i en lille kuvert med fortrykt navn og adresse på DDT, og frimærkerne havde jeg med i min pung.

På kontoret sad sekretær Lise Østergaard og renskrev rapporten på et ark A4 papir, der efterfølgende blev rundsendt i ‘Diverseafdelingen’, beretter Lars.

Startede egen import i Ditas

Med en solid ballast blev Lars ansat i Ditas i 1995. Denne gang var det hans netværk, der havde aktiveret henvendelsen, og kontakten blev skabt mellem Ditas og Lars.

Ved du, hvorfor du fik henvendelsen, og var du i tvivl, om du kunne klare de udfordringer, du mødte?

– Ja, man er altid spændt på opgaverne og nogle gange lidt usikker på, hvilken vej man skal gå for at nå sine mål. Aktionærerne, specielt konsulforretningerne, og ledelsen ønskede, at Ditas selv importerede krydsfinér og plader og ikke gennem de traditionelle lagerførende grossister. Min rolle blev at påbegynde hele den proces.

Der skete samtidig det, at DLH startede byggemarkedskæden Woody i Danmark. Det udmøntede sig i en slags ’boykot’ af DLH fra Ditas’ side. Denne markedsudvikling betød, at processen med egenimport blev speedet voldsomt op. Mine tidligere indkøbskontakter blev aktiveret, og processen kom i gang lynhurtigt.

Jeg skulle naturligvis klare alle funktioner selv: Finde leverandører over hele verden, prisforhandlinger, havneanløb, handelsomkostninger, valutakøb, forsikring, lagerleje og logistik – meget omfattende, men lærerigt. Det var også vigtigt at få så mange medlemsforretninger med som muligt. Faktureringssystemet og dokumenthåndteringen var slet ikke tidssvarende eller på plads i Ditas. Det resulterede i, at den første ordre, jeg fik i hus, måtte skrives på skrivemaskine med tre kopier.

Ordren var for øvrigt på 12 baller Østen krydsfiner til Knud Hansen ved Ledreborg Tømmerhandel i Roskilde. Ditas blev efterhånden en torn i øjet på DLH og DDT, da Ditas med aktionærernes enorme indkøbsvolumen efterhånden blev den amerikanske krydsfinérproducent Louisiana Pacific’s største kunde i Europa.

Største varegruppe var konstruktionskrydsfinér. Efterhånden fik vi også it-systemet op at stå, og der blev ansat flere medarbejdere til at hjælpe mig. I de fire år, jeg var i Ditas, nåede vi en omsætning på et trecifret millionbeløb, så den udvikling var jeg stolt af og glad for.

Havde du mange rejsedage i disse år?

– 100 rejsedage om året er hårdt og anstrengende for ens helbred og familie. Vores datter Karoline var på det tidspunkt 3-4 år, så efter 2-3 ugers rejse i USA kunne hun ikke kende mig, når jeg kom hjem. Det var lidt hårdt at opleve. Min kone, Ellen, og jeg har fire børn: Kasper på 34 år, Karoline på 25 år, Frederikke på 22 år og Mathilde på 19 år.

– På en af mine ture til USA havde jeg fornøjelsen at have Ditas’ bestyrelse med. Det blev en spændende tur med gode sjove historier og dejlige minder. Den tur har virkelig givet et unikt netværk, som jeg har haft stor gavn af i mange år. Stor tak til Flemming Hansen, Grønvold og Schou, Poul Davidsen, Davidsen, Lars Hahn, PH Trælast, Peter Guldgager, Nykøbing Sjælland og Bjørn Dahl fra Ledreborg for en god tur, et stærkt venskab og netværk.

Indkøbschef i DDT

– I 1999 blev jeg spurgt, om jeg ville tilbage til DDT som indkøbschef. Det sagde jeg ja til, da jeg gerne ville tilbage til DDT og så frem til at få min gamle ven og kollega Niels Henriksen som chef. Niels og jeg har altid gået godt i spænd sammen. Jeg begyndte i august, og i september sagde Niels op efter 30 år i DDT. Niels havde fået et job som direktør ved Aalborg Træ og Finér. Det var en mavepuster af format. Den havde jeg ikke set komme.

I DDT havde jeg også mange rejsedage primært til USA, Canada, Rusland og Østeuropa. I Østeuropa var der virksomheder og leverandører, som jeg aldrig havde arbejdet med før, så det var helt nyt og spændende for mig. I USA var jeg stadig på hjemmebane. Min tid i DDT blev kun på et års tid, da jeg fik et tilbud fra DLH om at blive salgschef i Hedensted.

Vi flytter til Hedensted

– Denne beslutning blev taget, da DLH gennem et stykke tid under min DDT-tid havde spurgt, om jeg ville tilbage til dem. Det ville jeg gerne. På daværende tidspunkt boede min familie og jeg i Støvring, men vi syntes – af hensyn til familien og børnenes skolegang – at nu var tiden moden til at rykke teltpælene op. Jeg begyndte ved DLH i november 2000 som salgschef i vest, men vi flyttede dog først i april 2001. I et halvt år kørte jeg 154 km til arbejde hver vej; det var strengt.

DLH var lidt old fashioned og havde dengang både træ-last og plader i sortimentet. Jeg syntes, der var nok at tage fat i og forandre. Vi fik f.eks. sat kundeaftaler om kvartalspriser i søen, da kunderne inden disse prisaftaler kunne ringe til tre forskellige personer i firmaet og få tre forskellige priser, ligesom møder og andre events og aftaler kom i Outlook. Vi blev sørme helt elektroniske. Vi havde afsindigt travlt i de år, og det hele buldrede af sted i de glade nuller.

I maj 2004 flyttede DLH domicil til Kolding Havn, da hele ideen var at forbedre logistikken og få godset ind direkte i hallerne fra skibene. Vi fik jo anløb af skibe med trælast og plader fra hele verden. Årene fra 2004 til 2008 var nogle af de bedste, vi har oplevet i DLH. I 2005 blev jeg forfremmet til salgschef for hele Danmark.

Hvad betød finanskrisen for DLH?

– Finanskrisens grimme ansigt viste sig i 2008. Vi kæmpede med næb og klør som alle andre i verden. Det var utroligt svære år lige efter, vi havde haft vildt travlt. Lige op til finanskrisen havde DLH solgt Træ og Byg-forretningerne til Optimera. Heldigt for DLH, men mindre heldigt for Optimera. Trælastafdelingen i DLH blev nedlagt i 2009.

Fyret og ansat på samme dag

– På grund af store strukturændringer sat i søen af ny CEO Kent Arentoft og Ole Juul Kirkeby som landechef i Danmark blev jeg desværre opsagt i DLH i oktober 2010. Jeg havde lige lukket en stor ordre på 40 containere terrassebrædder til en stor kunde, så opsigelsen var meget overraskende og en kæmpe skuffelse for mig. Denne ubehagelige oplevelse sad i kroppen længe, og reaktionen kom først efter et stykke tid.

Samme dag, jeg var blevet afskediget fra DLH, var jeg på Skanderborghus til middag med DLH’s største konkurrent Nordisk Plade Import (NPI) – det gik næsten for hurtigt.

Den 1. januar 2011 startede jeg som salgschef i NPI i Løsning, tæt på hjemmet heldigvis. Efter syv år i NPI havde vi udvidet kundemassen og øget omsætningen betragteligt.

I foråret 2018 bliver jeg kontaktet af DLH, som var i gang med en genopbygningsfase. Firmaet havde været i gennem en voldsomt rutsjetur fra at være verdensomspændende firma med omkring 4000 medarbejdere til at være et dansk firma med 30 ansatte. Jeg mærkede efter og fandt ud af, at mit hjerte stadig bankede for DLH. Udfordringen med at være med til den genopbygning af mit gamle firma kunne jeg ikke modstå.

I dag er jeg en del af ledelsen som salgsdirektør.

Netværk via FUT

Lars blev som elev automatisk meldt ind i FUT, og DDT betalte for medlemskabet. Kim Nielsen, en tidligere DDT-kollega til Lars, sad i FUT’s bestyrelse, så det var helt naturligt for alle i DDT at være i FUT. Lars var med på sin første FUT stortur i 1993 i Fjernøsten. Det var en kæmpe oplevelse, hvor Morten Bergsten og Steffen Lavgesen var rejseledere. Efter turen i 1993 blev Lars opfordret til at stille op til bestyrelsen i FUT. Bestyrelsesarbejdet varede i seks år, hvor de sidste tre år var som formand. Via de mange arrangementer og ture med FUT fik Lars gennem årene skabt et kæmpe netværk, som han til stadighed drager nytte af.

Fremtiden

– Min fremtid er i DLH, og jeg glæder mig til mange år sammen med mine dejlige kolleger og til den spændende opbygning og udvikling, vi er i fuld gang med. Jeg har et godt helbred, en hustru med en god pension, spiller lidt golf med handicap 32, elsker at lave mad, har en dejlig familie, ser meget sport og holder med Aab, Chelsea og Real Madrid, så hvad kan man forlange mere?

Dagen sammen med Lars slutter med, at porten glider langsomt og majestætisk i – igen betjent af hovedpersonen – og DLH-bygningen bliver mindre og mindre i min bagrude.

DLH har i skrivende stund mere fart på end porten……

 

Faktaboks:

DLH A/S ejes af det norske selskab Treschow Fritzøe AS og det svenske selskab Ljunghold AB.

Treschow Fritzøe AS ejer 100% af Fritzøe Engros AS i Norge samt Ceos AB og Skivspecialisten AB i Sverige. Sammen med Ljunghold AB ejes ligeledes Ljungberg Fritzøe AB i Sverige. Den samlede omsætning for disse virksomheder udgør ca. 1900 MNOK i 2019. Med DLH forventes gruppen at omsætte for 2500 MNOK i 2020.

De 4 selskaber beskæftiger sig overvejende med import og distribution af træbaserede pladeprodukter og er markedsledende i Skandinavien.

www.fritzoe.no