Nyheder

Tak for en spændende FUT-dag med generalforsamling, foredrag, netværk, rundvisning, god forplejning og uddeling af fagprøvepriser og den nystiftede pris – Lærepladsprisen.

100 personer havde valgt at bruge lørdagen i Mommark, da Business College Syd lagde lokaler til FUTs generalforsamling og en super dag i smukke omgivelser.

De mange deltagere blev forkælet med kokkens lækre retter og en spændende rundvisning på skolen, hvor flere FUT’ere prøvede at gå planke ud med VR-briller på og fik et godt indblik i de nye digitale muligheder for kommunikation og markedsføring.

Med en meget levende fortælling tog Mads Vangsø forsamlingen med på hans vandvittige tur 5.000 km over Atlanterhavet i en robåd. Han havde mange fine pointer omkring målsætning og vedvarenhed, som kunne bruges i hverdagen.

Selve generalforsamlingen forløb i god ro og orden med en god diskussion om at bruge foreningens penge på de unge i branchen og samtidig fastholde en solid egenkapital.
Stor tak for værtskabet til Mommark Business College Syd, Peter Lennarth Landergren, Lone Marxen og Bente Esbensen Jensen.

Her er lidt billeder fra dagen. Vi vil i den kommende tid præsentere bestyrelsen, der har fået nyt medlem samt løfte sløret for vinderne af priserne.