FUT-Fonden

Søg legater indenfor trælast og byggemarked

FUT-fonden er en uddannelsesfond, der administreres af bestyrelsen for FUT, Foreningen for Trælast- og Byggemarkedsfolk.

FUT-fonden har den primære opgave at støtte uddannelse af elever og unge ansatte i trælast og byggemarkeder i Danmark.

Dette sker på tre måder: – Uddannelse og rejselegater – FUT-Fagprøveprisen – Støtte til FUT-aktiviteter for elever og unge.

Fondens økonomiske midler er gennem årene skaffet via ‘fund raising’ blandt fonde og legater i eller med relation til trælast og byggemarkeder.

Uddannelse og rejselegater

For at kunne modtage et uddannelses- eller rejselegat fra FUT-fonden, skal følgende være opfyldt:

– Ansøgeren skal være medlem af FUT
– Ansøgeren skal bruge legatet til en brancherelevant videreuddannelse
– Ansøgeren skal kunne fremlægge dokumentation for videreuddannelsen
– Ansøgeren skal kunne fremlægge et realistisk budget for uddannelsen
– Ansøgeren skal skrive et indlæg til FUT-bladet efter endt uddannelse eller ophold
– Ansøgeren kan max. modtage kr. 10.000,-

Ansøgning om uddannelses- eller rejselegat skal rettes til FUTs bestyrelse (klik her).

FUTs bestyrelse afholder møde ca. fem gange årligt, og ansøgninger vil blive behandlet på bestyrelsens møder.

Støtte til FUT-aktiviteter for elever og unge

FUT-fonden yder som den sidste af sine opgaver støtte til aktiviteter, som planlægges og gennemføres af FUT for elever og unge ansatte i trælast og byggemarkeder.

Donationer til disse arrangementer og aktiviteter besluttes af FUTs bestyrelse.