Start din karriere i en trælast eller et byggemarked i dag!

Hvis du som job- eller uddannelsessøgende har lyst til at være med der, hvor det sker. Hvis du vil være med til at skabe den energi og livskvalitet, som Danmark lever af, så er valget klart. Det er hos os, du kan dyrke dit handelstalent og opbygge din viden om alt fra byggematerialer og værktøj til logistik, salg og indkøb.

Det er hos os, du får udfordringer, kundekontakt og ansvar fra første dag. Og er du typen, der begår dig godt på stiger, så er det også her, du på utroligt kort tid kan klatre til vejrs og bygge en karriere.

Alle trælast og byggemarkederne er forskellige og giver dig individuelle muligheder. Men fælles er, at vi kan tilbyde en anerkendt faglig uddannelse og gode muligheder for at bygge oven på dine kompetencer med efteruddannelse.

Salg

Hvis du har lyst til daglig kundekontakt og elsker at give råd og vejledning til private kunder, kan du gå efter en uddannelse som salgsassistent. Her får du bred viden om produkter og kan udnytte dit salgs-, og service-gen til at skabe gode kundeoplevelser. Du kan hurtigt få dit eget produkt-ansvarsområde, og på sigt har du gode muligheder for at få ledelsesansvar.

Uddannelsen tager 2 år med bl.a. 8-9 ugers undervisning på en handelsfagskole. Du lærer en masse om personligt salg og service, markedsføring, butiksindretning, varepræsentation og meget mere.

Handel

Har du ambitioner om at have med professionelle kunder at gøre – med bl.a. B-t-B handel og salg til store og små byggeprojekter, så skal du søge ind som handelsassistent. Du får masser af ”hands-on” viden om byggematerialer og andre produkter, så du kan vejlede præcist. Men først og fremmest får du brug for dit handelstalent. Dine evner til at skrue et godt tilbud sammen, finde den rigtige leverandør og være kundens uundværlige partner og rådgiver i hele forløbet. Målet kan være salgschef.

Uddannelsen tager 2 år med bl.a. 9 ugers undervisning på en handelsfagskole. Du bliver stærk i alt fra salgsteknikker og kundeadfærd til markedsanalyse, salgsaktiviteter og projektplanlægning.

Logistik

Er du god til at holde styr på lagerkapacitet og levering? Så er der mange muligheder. F.eks. som lager- eller logistikoperatør. Helt praktisk kan du arbejde på lageret og sørge for at skabe overblik i de ofte utroligt mange varenumre- og typer. Men der kan også være muligheder for at arbejde med logistik, når det gælder f.eks. håndtering af store ordrer til komplicerede byggeprojekter.

Uddannelsen varer 2 ½ år med bl.a. 26 ugers undervisning og 4 ugers svendeprøve. Du lærer
IT-lagerstyring, logistik og organisation samt kundebetjening på lageret. Samtidig får du bl.a. gaffeltruckcertifikat.

Hvis du vil vide mere, så besøg Karrierestigen.dk og se, hvordan du kommer i gang